Paradentoseklinikken i Høng er, så vidt det vides, indtil videre den eneste klinik som, med en enkel og billig metode, kan standse aktiv paradentose som ikke reagerer på hyppige tandlægebesøg
Betingelsen for at en ”paradentosetand” kan reddes er naturligvis at ikke al knogle omkring tanden er ødelagt.
De gode resultater opnås primært ved anvendelsen af velegnede instrumenter der kan fjerne dybtliggende tandsten i tandkødslommen, vel at mærke uden at der foretages kirurgisk åbning til denne lomme.
Supplerende til denne dybderensning anvendes et præparat som tilintetgør de betændelsesfremkaldende bakterier samt betændelsesvævet ved lommens bund. Samtidig fremkalder præparatet en så effektiv bedøvelse at injektioner er overflødiggjorte.
Sundhedsstyrelsen har ingen bemærkninger til denne anvendelse af stofferne.
Stofgruppen har i et halvt århundrede været dominerende ved betændelser ved tænderne men blev ufortjent fortrængt af antibiotikagruppen da den vandt indpas.
Antibiotika (f.eks. penicillin) mod paradentose har imidlertid kun kortvarig effekt og er risikabelt ved gentagen brug hvis ikke en anden, mere årsagsrettet behandling samtidigt foretages.
Historik og skærmydsler.
Ovennævnte behandlingsmetode har været anvendt i snart 20 år til gavn for patienter med paradentoserisiko. Det vil derfor vække bekymring hos denne gruppe hvis princippet ikke finder udbredelse. Som bekendt er paradentose ikke et problem for flertallet i befolkningen, men for ca 12% er det svært at undgå tandtab alene ved hjælp af den eksisterende rodrensningsteknik.
Desværre er tandlægeskolerne fortsat ikke indstillet på et samarbejde om ovenstående forbedringer, hvilket naturligvis afføder en negativ attitude hos den øvrige tandlægestand.
Professor Palle Holmstrups fremsatte formodninger om biologiske bivirkninger ved paradentosebehandling med 11.87% klorfenol, 9% fenol og 0.58% menthol i 66% glycerin er usandsynlige, udokumenterede og derfor uinteressante. At man ved indtagelse eller længere tids indånding af koncentreret fenol kan tage skade er naturligt, men også uinteressant i forbindelse med ovennævnte glycerinopløsning.
Lægemiddelstyrelsens definition af KFM blandingen som et lægemiddel er ukorrekt. Dette og lignende præparater, som har kortvarig effekt på mundslimhinden, tilhører gruppen antisepticae og henhører under "Medicinsk udstyr". Blot kræves en CE mærkning førend en distribution kan ske i EU.
Protesebehandlinger. Paradentose- og Proteseklinikken udfører de traditionelle protesebehandlinger, inklusive nødvendige tandudtrækninger. Planlægningen sker i nøje forståelse for patientens ønsker og efter information om mulighederne for at bevare så mange naturlige tænder som muligt.
Helproteser, evt. i begge kæber.
1) Fornyelse af eksisterende proteser hvis de efter flere års funktion er blevet utilstrækkelige p.gr.af slitage eller svind af kæbeknoglen.
2) Erstatning af alle resttænder i en kæbe. med en helprotese.
Dette kan enten ske ved at alle tænder fjernes og proteseaftrykket herefter foretages efter en kort opheling af kæbeknoglen.
Det kan også udføres ved at alle usynlige tænder fjernes medens synlige tænder bibeholdes indtil protesen er færdiglavet og kan indsættes i forbindelse med fjernelse af de tilbageblevne, der som regel er fortænderne. Denne teknik indebærer dog ofte at protesen må omstilles efter kortere tid da kæbesvindet sker efter at aftrykket er foretaget. Dette betyder en ekstraudgift som ikke er indbefattet i den aftalte protesepris.
Delproteser. Proteser sammen med naturlige tænder.
1) De kan udføres med et stålstel (unitorer) som overfører tyggetrykket til udvalgte resttænder. De har en udmærket stabilitet og kan fungere i mange år.
2) Delproteser udført udelukkende i acryl, med bøjler på udvalgte tænder. Denne type kræver oftere kontrol da der er en vis risiko for skader på tænder og tandkød.
3) Delproteser udført i et tyndt, eftergiveligt nylonmateriale, ”Flexproteser”. Er meget anvendt i udlandet da de føles meget komfortable og har en sikker funktion. Tandlægeskolerne i Danmark vil fortsat ikke beskæftige sig med denne type proteser udfra formodninger som ikke er reelle. Flexproteserne er helt usynlige da også bøjlerne er udført i tandkødsfarvet nylon. Flexproteserne belaster ikke tandkød eller slimhinder da de, ligesom unitorerne overfører tyggetrykket til resttænderne. Nedenfor illustreres eksempler på flexproteser.
Med venlig
hilsen
Tandlæge: Gert
Bjørndal-Mølgaard
Paradentoseklinikken, Hovedgaden 16A 4270 Høng
paradentose, paradentosis paradentose, paradentosis paradentose, paradentosis paradentose, paradentosis paradentose, paradentosis paradentose, paradentosis paradentose, paradentosis
Parandetose kan standes med en enkel teknik. |
